DE BØJEDE SØM

I østen stiger solen op,

den spreder guld på sky,

Går over hav og bjergetop,

Går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,

hvor Paradiset lå,

Den bringer lys og liv og lyst

til store og til små.

Det er så yndigt at følges ad

for to, som gerne vil sammen være,

da er med glæden man dobbelt glad

og halvt om sorgen så tung at bære;

ja , det er gammen

./. at rejse sammen ./.

når fjederhammen

./. er kærlighed ./.

Hvert ægtepar, som med kærlighed

I Jesu navn holder bryllupsgilde,

skønt alt i verden går op og ned,

skal finde tidlig og finde silde:

det er dog gammen

./. at sidde sammen ./.

hvor arne-flammen

./. er kærlighed ./.

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

./. nær salten østerstrand ./.

Det bugter sig i bakkedal

det hedder gamle Danmark,

./. og det er Frejas sal ./.

Vort gamle Danmark skal bestå,

så længe bøgen spejler

./. sin top i bølgen blå ./.

Ekstranummer:
Se, hvilken morgenstund, solen er rød og rund,
Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.